tirsdag den 12. april 2016

Blå Værk



    
           
    

Egoismen Kvæler Jorden

Jeg har valgt at lave min egen fortolkning af skulpturen, Jagtgudinden Diana, med henblik på farven blå. Når jeg ser skulpturen Diana, tænker jeg, at hun er en smuk kvinde der står stolt med sit bytte, en due, i hånden. Hun er hævet fra jordet hvilket gør, at man automatisk ser op på hende. Sammen tidlig får det mig til at tænke på os mennesker, vores grådighed og egoisme som jeg synes for længst har taget overhånd. Jeg har derfor lavet min egen skulptur og min egen fortolkning med hende som inspirationskilde samt har jeg brugt forskellige nuancer af farven blå fra en inspirerende kunstner Picasso til mit eget væk.
Er verdenen ikke blevet et kunstig sted at leve i. er vi mennesker ikke blevet for dygtige, og med de mange opfindelser, for kunstige. Er det meningen at verdenen skal se hinanden gennem en telefon, og er det kun grådighed, penge og magt livet går ud på. Er det virkelig sådan det hænger sammen og er det sådan vi er skabt?

Skulpturanalyse af ”Jagtgudinden Diana”:

 

Titel: Jagtgudinden Diana.
Kunstner: Wilhelm Bissen.
Årstal: 1890
Opstillet: 25-04. 1940
Højde: Ca. 2,5 meter
Motiv: En dame, som med sin smukke kvindelige figur står oprejst på tæerne med en bue i sin venstre hånd og i højre, en død due med en pil i sig. Den højre hånd er strakt op over hovedet.
Opstillet i Randers bypark

Udtryk:
Realistisk udtryk, da skulpturen er deltaljeret og dermed får mange naturlige træk ligesom en naturlig kvinde.

Komposition:
Skulpturen er vertikal, lodret i sin form, da den står oprejst på tæerne, samtidig med det er den diagonal ved at skulpturen er i bevægelse.
Skulpturen er i balance. Hun står på en stabil søjle, hun er spændt op i kroppen og står let oprejst på tæerne.
Skulpturen er asymmetrisk. Ved at skulpturen er asymmetrisk bliver den også meget mere realistisk, fordi vi mennesker ligeledes heller ikke er symmetrisk.


Form:
Det er en figurativ skulptur idet hun ligner en ægte kvinde.
Skulpturen har en organisk form, den ser meget realistisk ud i sin kvinde krop.
Skulpturen har en åben form ved at den er meget lige til og at man tydeligt kan se alle detaljerne.
Skulpturen er dynamisk ved at den er i bevægelse.
Kvinden har en taktilitet form, den ser meget naturlig og ægte ud.

Materiale og overfladevirkning:
Skulpturen er mat i farven og dermed suger lyset.
Skulpturen har en relativ glat overflade, den er ikke helt glat så man kan spejle sig.
Skulpturen er mørk i farven, og dermed virker mere tung og man får rigtig fornemmelsen af hun sidder fast, fordi hun er så tung og massiv når man ser på hende.
Skulpturen er lavet i bronze.
Skulpturen er meget massiv, men virker tung og flyvende på samme tid. Soklen er massiv og gør den stabil og tung, kvinden er mere let med de bløde former.
Tyngden i materialet gør at hun virker stabil og balanceret, hvilket også gør hende mere troværdig.

Skulpturens møde med understøttelsesfladen (soklen):
Skulpturens sokkel er stor og kvadratisk. Det er som en robust firkant hvorpå hun igen står på en rund sokkel, dette gør hende mere fin, at hun har fået en ekstra sokkel at stå på.
Soklen har den indflydelse på skulpturen at den får en højde så man ser op til hende, og på den måde får den skulpturen en guddommelig effekt hvor man nærmest hylder hende.
Skulpturen er placeret centralt i soklen. Det skaber harmoni og stabilitet

Størrelse, beskuerrelation og synsvinkel:
Naturlig størrelse, i kvindeform og længde af ben, arme mm. Dog i en høj udgave.
Skulpturen kan ses fra alle vinkler.
Den ligger bestemt op til at man kan gå omkring den og udforske den.

Rummet:
Skulpturen passer godt i byparken, da hun står ved noget grønt i et område med mange duer.

 

Inspirationskilde til farverne af mit værk:

Som inspirationskilde til de valgte farver af min skulptur, ”Egoisme Kvæler Jorden”, har jeg brugt et særligt maleri af Pablo Ruiz Picassos værker, nemlig, ”Det Blå Værelse”.
Pablo Ruiz Picasso (25. oktober 1881 i Málaga, Spanien – 8. april 1973 i Mougins, Frankrig) var en spansk kunstmaler og kommunist. I hans malerier havde han en blå periode fra 1901 til 1904. Hans maleri, ”Det blå værelse” er fra 1901 og er det maleri, de fleste mener, er hans første mesterværk.

Det Blå Værelse, 1901
De blå farver i værket, er meget lyse og virker nærmest selvlysende. De er meget kolde men virker stadig levende i udtrykket. Det levende udtryk og det spil der er i farverne, har jeg formået at fører i min egen skulptur hvilket gør at hun ser mere levende og ægte ud. Derved er disse kolde farver også meget triste og uforudsigelige, hvilket passer godt til mit værk, da det er uforudsigeligt hvor længe vi mennesker kan bevare jorden, eftersom vi er en kæmpe trussel imod den. Det er trist, med vores store viden, at vi bliver ved med at behandle jorden, dyr og i nogle lande, hinanden som vi gør. Vi mennesker som individ på jorden, vil til sidst kvæle os selv samt jorden.

Skulpturanalyse af ”Egoisme Kvæler Jorden”:

 

Titel: Egoismen Kvæler Vores Jorden.
Kunstner: Anne Bronton Slebsager Henriksen.
Årstal: 2016
Opstillet: 18/03. 2016
Højde: Ca. 2 meter
Motiv: En dame, som med sin lidt spinkel kvindelige figur står let på fødderne med en globus som hoved.
Opstillet i Vestjydsk Gymnasium Tarm


Udtryk:
Realistisk udtryk, da skulpturen er deltaljeret og dermed får mange naturlige træk ligesom en naturlig kvinde. Hovedet, som er en stor globus gør, at skulpturen har lidt ironi. Denne ironi skal tænkes, at det er ”sjovt” at vi mennesker er blevet så egoistiske og grådige at det til sidst ødelægger en helt jordklode. Ved at hun er beklædt med modellervoks, gør at hun ser mere levende ud, og at hun er mere spændene.

Komposition:
Skulpturen er vertikal, lodret i sin form, da den står oprejst. Den er også diagonal ved at skulpturen er i bevægelse med dens materiale.
Skulpturen er i ubalance. Hun står let på tæerne på en gennemsigtig glasplade. Den gennemsigtige glasplade virker ikke som en del af skulpturen, hvilket gør, at hun virker ustabil.
Skulpturen er asymmetrisk. Ved at skulpturen er asymmetrisk bliver den også meget mere realistisk, fordi vi mennesker ligeledes heller ikke er symmetrisk.


Form:
Det er en figurativ skulptur idet hun ligner en ægte kvinde fra fødderne og op til skulderne.
Skulpturen har en organisk form, den ser meget realistisk ud i sin kvinde krop.
Skulpturen har en åben form ved at den er meget lige til og at man tydeligt kan se alle detaljerne, man fordi hovedet er en globus, og at hun er bedækket med modellervoks, gør det også skulpturen lukket.
Skulpturen er dynamisk ved at den er i bevægelse.
Kvinden har en taktilitet form fra skulderne og ned, den ser meget naturlig og ægte ud i dens form, tog ikke farven.

Materiale og overfladevirkning:
Skulpturen er mat i farven, men farverne har også en meget lys nuance som gør, at skulpturen virker mere levende.
Skulpturen har en bulet overflade, det er bløde buer.
Skulpturen er lys i kroppen som gør at den virker let, dog gør hovedet at hun virker tung og ustabil, da det tunge er øverst på skulpturen.
Skulpturen er lavet af plastic, modellervoks, papir, lim, ståltråd, avispapir og køkkenfilm.
Skulpturen er let med de bløde former og tung med en globus til hovedet.

Skulpturens møde med understøttelsesfladen (soklen):
Skulpturens sokkel er stor og kvadratisk. Det er en gennemsigtig firkant hvorpå hun står.
Da soklen er gennemsigtig her det en effekt at skulpturen virker ustabil.
Skulpturen er placeret så den fra det ene hjørne holders, og har vægten over resten af fladen
Da hun ikke har en tung, stor og stabil sokkel, tager man hende så seriøs som man ville gøre hvis hun havde det. Igen kommer udstykket af useriøs frem, at vi mennesker er useriøse omkring verdenen.

Størrelse, beskuerrelation og synsvinkel:
Naturlig størrelse, i kvindeform og længde af ben, arme mm. Dog i en høj udgave.
Skulpturen kan ses fra alle vinkler.
Den ligger bestemt op til at man kan gå omkring den og udforske den.

Rummet:
Skulpturen står i et kreativt rum hvilket gør, at man får mulighed og lov til at lade sig inspirere sig af hende, samt danne sine egne illustrationer

Processen bag skulpturen ”Egoismen Kvæler Jorden”

Da jeg havde inspireret mig frem til mig værk, startede jeg med materiale valg. Jeg ville have et udtryk som var meget realistisk og kom da i tænke om modellervoks. Jeg har slev skaffet mig en gammel tøjgine. Til hoved lavede jeg min egen papmache klode.
 Jeg satte ginen sammen og beklædte hende med køkkenfilm for ikke at ødelægge hende med den blå farve. Jeg har selv bagt alt modellervoks til hende, med en opskrift, (bilag1). Herefter har jeg lag på lag lagt små stykker modellervoks på ad gangen, ladet det tørre til dagen efter, og arbejdet videre. Modellervokset var meget svær at arbejde med, da både for tyndt samt tykt et lag enten gav revner eller faldt af. Det tog derfor noget tid at finde en balance og derefter måtte jeg beklæde hende lidt af gangen. Modellervokset stivnede over natten, og derved blev det lettere at ligge det næste lag dagen efter så det kunne sidde fast på det tørre. For at komme godt omkring hænderne, tog jeg blå handsker på ginen forinden det blev beklædt med modellervoks. De lige linjer i ginen som, benene samt armene, var meget være at beklade da voksen ikke havde så meget at holde fast i, og derved faldt det af.
Jeg beklædte hele ginen med modellervoksen hvorefter alt faldt af og jeg måtte starte forfra. Derved tog jeg en anden metode i brug som vi har brugt til at andet billedkunst forsøg da vi lavede monstre i ost voks. Og kom så ståltråd på hele ginen som modellervokset bedre kunne sidde fast på. Det hjalp en del, men jeg måtte stadig arbejde med lidt hver dag da det er så blødt et materiale at arbejde med, så det kunne stadig glide af eller slå revner. Da modellervokset er hjemmelavet er farverne heller ikke ens, så man kan se at hun er beklædt additiv, lag på lag. Dette udtryk viser, at vi mennesker er forskellige og derved har vi også forskellige måder at kvæle vore verden på. Nogle sviner med masser af skræl i naturen, nogle har et overforbrug i mad og andre er med til at udrydde troede dyrearter. I mens jeg arbejdede med min gine og de mange lag af modellervoks. Tog jeg en oppustet badebold, hængte den op i loftet og beklædte den med papmache, lim og avispapir. Dette gjorde jeg over tre gange så jeg var sikker på at den havde en tyk skal og derefter har jeg malet den som en stor globus med blå farver. 
 

Beskrivelse af ”Egoismen Kvæler Jorden”

Mit værk er en ide der kom til mig da jeg så Jagtgudinden Diana, da tolkede jeg hende som værne en egoistisk mennesker, der nu havde dræbt en due og ville hyldes af alle. Hun skænker ikke duen en tanke men tænker kun på ros fra andre og øger sin stolthed. Herfra kom jeg i tanke om os mennesker, og hvordan vi lever i verdenen. Jeg synes at tingene på jorden skrider hurtigt frem som udvikling i elektronik, klimaforandring og væremåden blandt os alle. Dette synes jeg er ekstremt skrammende. Unge mennesker mener jeg ikke skal leve igennem en mobil telefon som nu, jeg synes at vi er med vores voldsomme vækst i de mange forskellige elektroniske udstyr, er ved at blive for kloge, og dermed blinde for nuet. Min skulptur skal være en man skal se på og tænke videre over, en man ser, stopper op og tænker, det går stærkt, og er det den rigtige vej. Kan man selv gøre noget for at forhindre den ekstreme udvikling til den elektroniske verden. De blå farver spiller her en enorm rolle med dens symbolik på tristhed, depression, som man også ser i stigende tal blandt os mennesker i denne stressende verden. Blå kan betyde mange ting, men her er den et med skulpturen og dens udtryk. Man vil ikke have de samme tanker omkring skulpturen som hvis den havde en anden farve. De kolde farver er også meget usikre, og det er verdenen til sammenligning også. Det er usikkert hvorvidt vi kan blive ved med at holde vores jordklode i gang med alle disse trusler som vi mennesker begår. Er det virkelig det vi er skabt til? Vi er jo kloge nok til at tænke lov, orden og hvad der er etisk korrekt, alligevel begår mange alvorlige skader på jorden og på hinanden. Det er vigtig at en skulptur som ”Egoismen kvæler vores verden”, da folk kan stoppe op og se hvad der i virkeligheden sker. En skulptur kan fortælle meget, vigtoge budskaber og min skal være med til at åbne øjnene blandt os mennesker og vores egoisme.  


Kildeliste:

Picasso:

Jagtgudinden Diana:

Bilag:

Bilag 1.

Blå kan både have en positiv og en negativ effekt.
Harmoni, Ro, Stabil, Tillid  >< Melankoli, Depressiv, Frygt



Definition
Positivt
Negativt
Blå
Intellektets farve og er grundlæggende beroligende
Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, afslappende, intelligens, kommunikation, tillid, effektivitet, klarhed, pligt, logik, kølighed,
Kold, reserveret, følelsesløs, uvenlig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar