-SKULPTURANALYSE-
Djævlen i
verden, Anne Henriksen
2016,
Ostevoks, ståltråd, papir, træ
H: 22 cm B:
10 cm. VGT, Danmark
Beskrivelse
af skulpturen ”Djævlen i verden” (bilag 1.)
Skulpturen
skal fortælle, at vi bør være opmærksom på vores liv og vores ego, vi bør nogle
gange stoppe op, og tænke på hvordan vi har det og om vi værdsætter det nok, da
vi i et andet miljø kan have det noget værre, og derved skal vi tænke over
vores værdier om vi opføre os godt, skidt, om vi formår at give glæde til andre
mennesker og gøre os værdifulde, ikke kun for de nærmeste men også for de man
ikke har særlig meget at gøre med.
-Dette vises
ved at skulpturen ”djævlen” er taget ud fra sine vante rammer, helvede, og sat
i vores verden, her har djævlen ikke sit mørke og brændende miljø at gemme sig
i og virker større, vildere og mere uhyggelig, men i stedet kommer skulpturen
til at virke, anderledes, dystret og mere blød. Den kommer til at virke mindre uhyggelig
selv om den har dette mørke i sig og det dystrede, mystiske fylde som er i den,
hvilket er ukendt.
Skulpturen
er, med dens horn, let at tyde som værne djævel.
-Budskabet
er: vær mod andre, som du selv ønsker andre er mod dig
Disse to
skulpturer er meget forskellige, dog kan man sammenligne lidt.
Skulpturen
Djævlen, er lavet af ostevoks. Målene er 22 cm. Høj og 10 cm. Bred. Den står
fast på en stabil firkantet træ klods, med sit ene ben, og bliver større og
større i kroppen fra fødderne og op. Den har nogle skarpe kløer på både hænder
og fødder, store spidse øre samt horn som går vandret fra hovedets front og i
en fin måne form, buer indad. Den har en visuel volumen, da den let balancere
på den ene fod. Derved får skulpturen også en lethed samt gør, dens meget bløde
materiale: ostevoksen også, at bløde linjer samt en rolighed får den til at stå
næsten flyvende. Den skaber balance da dets hoved virker tungt og stabil i
midten af kroppen, samt at armene, som holdes ud til siderne, holder vægten lodret.
Dog kommer det dynamiske også til udtryk, da skulpturen har de lange kløer. Det
er en figurativ skulptur, da den har øre, hænder, krop osv. Det er en åben
skulptur, da den står med armene ude og er meget visende med hele kroppen samt
er den eksperimenterende med dens meget kunstneriske form af kontrasten mellem
det meget bløde, rolige look og hårde samt farlige look. Voksen er lagt på i
flere lag, hvilket går den additiv. Den er vertikal, da skulpturen går lodret
og så er den organisk i det at den ikke virker rodet
Når vi ser
igennem historiens gys, har moden inden for, hvad der var skræmmende, også
ændret sig meget. Det er gået fra at være ”døden”, hvad der vil ske når vi dør,
til vampyrer og monstre, til krig og bomber, marsmænd samt slimede mennesker,
til masker osv. Men her i tiden er det Zombie der skrammer mest. I den
forbindelse har vi i grupper lavet vores egen version af en ”zombie”, med
materialer som ståltråd, hønsenet, papmache, avis samt maling, herved var der
et krav om at højden mindst skulle være 120 cm. Derfor besluttede vi i gruppen,
om at lave en kæmpe zombie som nu er ca. 2 meter høj. Vi startede med at forme skulpturen
i hønsenet, til lukning bukkede vi hønsenettet omkring hinanden ellers brev der
brugt ståltråd. Avispapir blev brugt inden i zombiens numse. Da vi havde formet
hele figuren, kom vi papmache udenpå og derefter skal den males, hvilket vi
endnu ikke har gjort. Når jeg sammenligner disse skulpturer, synes jeg klart at
det er den store Zombie som er bedst. Størrelsen har en hel del at sige, samt
virker den bedre da den virker mere abstrakt i dens figurative form. Men får en
god fornemmelse af, at den er skræmmende og dystret.
Djævlen i
verden VS Stående kvinde
Det er to
vidt forskellige skulpturer, dog ligner de meget hinanden i deres analyse. De
begge har en lethed over sig, kvinden i sit lyse marmor og Djævlen med sine
bløde linjer. De begge er i en fin balance og står stabilt på deres sokkel. De
er begge vertikale, lodrette i formen. De begge har en balance, og er
organiske. Både kvinden og djævlen er figurative skulpturer og har en visuel
volumen. Kvinden er kontrapost, da hun har et hæld til den ene side. Farverne
til de forskellige skulptere fungere rigtig godt, da det er det onde op imod
det gode. De er meget ens selvom de også er meget forskellige. Kvinden er meget
klassisk, hvorimod djævlen er eksperimenterende. Det ville fungere bedre hvis
Djævlens træklods, den stabile fod, også var dækket af ostevoks. Herved ville
det å ind og skabe en bedre og mere dystret stabilitet samt en større volumen.
Men det ville også gå ind og påvirke skulpturens lethed, hvilket den ikke må
gøre, da man skal få fornemmelsen af den nøgne djævel der er i verdenen, og
ikke i helvede, hvor den kan få miljøet med sig, og derved se mere dystret og
uhyggelig ud.
